Stenhuggeren af Camilla Läckberg

Stenhuggeren er Camilla Läckbergs tredje bog (og nummer fire er heldigvis allerede på vej). Ganske som de to første bøger foregår handlingen i den lille svenske by Fjällbacka med Patrik Hedstrøm og Erica Falck som hovedpersoner.

En hummerfisker finder liget af den 7-årige Sara i vandet. Det ligner en drukneulykke, men efterfølgende undersøgelser viser kvælningsmærker på Saras hals og rester af sæbevand i lungerne. Pigen blevet kvalt og druknet i et badekar, men i hvis badekar?

Som de to foregående bøger kæder Stenhuggeren en nutidig mordefterforskning sammen med et fortidigt handlingsspor. I den lille by hjemsøger især mødrenes synder børnene slægtled efter slægtled. Ingen slipper fri.

Kriminalassistent Patrik Hedström leder ligesom i Prædikanten efterforskningen, til dels modarbejdet af det, med undtagelse af kollegaen Martin, totalt uduelige politikorps på Tanumshede Politistation, mens kæresten Erica går hjemme med deres tre måneder gamle datter og noget, der måske kunne være en fødselsdepression. Moderkærligheden til det nyførdte barn vil ikke rigtig indfinde sig. Det vil til gengæld trætheden, mindreværdskomplekserne, nullermændene i hjørnerne og den emsige svigermor, der skiftevis anklager Erica for dårlige moderevner og manglende opmærksomhed overfor sin travle mand. Erica har da også mest af alt lyst til at løbe skrigende bort fra det hele og lade baby være baby.

Den røde tråd i romanen er det forhold mellem mor og barn, som alle Ericas småbørns- og forældrebøger kalder symbiotisk og helt igennem smukt, men som undergraves noget så brutalt i Läckbergs fortælling, hvor alle mødre er ravnemødre – fra de uhyggeligt afvisende til de kvælende til dem, der ikke magter det, de fleste opfatter som moderskabets mest grundlæggende funktion: At beskytte afkommet mod farer.

En vigtig lille biting er beskrivelsen af Patrik som en helt igennem moderne far, som indimellem lader følelserne strømme frem i lyset. Selvom han har travlt, løber tankerne ofte hjem til Erica og den lille ny.

Camilla Lächberg har skrevet en overordentlig effektiv krimi, der formår at holde spændingen helt til det sidste, og som undervejs får fortalt en virkelig uhyggelig historie om alle de måder, mødre kan svigte på, men også, hvordan børn kan være så tungt et åg at bære, at det, vi kalder ”det værst tænkelige”, en mor kan opleve, bliver en udvej.

Oversat af svensk af Ellen Boen. People's Press, 2007. 474 sider

Læs mere om Camilla Läckberg på www.camillalackberg.com

Jeg er blevet inspireret af flere forskellige anmeldelser på nettet, blandt andet "Kvindekrimi med mandekromosomer" og "Mommy Dearest".

Min nye bogblog

Inspireret andetsteds i blogs-sfæren har jeg oprettet denne bog-side, hvor jeg vil (kort eller langt) anmelde de bøger, jeg læser.